Flere menupunkter

SIMAC gør en indsats for både sikkerhed til søs og sikkerhed i hverdagen på SIMAC – på alle tre adresser. Det sker som en del af projektet Embody Safety.

Idéen med Embody Safety på SIMAC er at integrere sikker adfærd i alle aspekter af SIMAC som uddannelses- og arbejdssted, således at sikkerhed ikke blot betragtes som et fag på stedet, men er en del af måden, som vi her i det hele taget agerer og tænker på. På SIMAC skal sikkerhed være en del af hverdagen for alle, der færdes her.

SIMAC ønsker at forberede sine studerende på den fremtid, som de møder, når de skal ud at sejle, men også at passe på såvel alle studerende som ansatte i dagligdagen på SIMACs områder.

Konkret sker dette ved træning, undervisning samt en stadig dialog omkring sikkerhed. Projektet sigter mod at inddrage sikkerhed i alt, hvad vi gør, lige fra at være opmærksomme og meddelsomme, så ingen risikerer at falde, når dørken er glat, til at tale om sikkerhed inden der arbejdes i værksteder og laboratorier, så ingen her kommer til skade.

På alle niveauer gennemføres projektet i samarbejde med SIMACs arbejdsmiljøorganisation.

Embody Safety er et projekt, der er blevet til i et samarbejde mellem SIMAC, AMET University i India, Shanghai Maritime University, Philippine Merchant Marine Academy samt Green-Jakobsen, der har bidraget som proceskonsulent. Den Maritime Fond har støttet projektet økonomisk.

Sikkerhed er et fælles mål, som alle skal tage ansvar for. Alle skal være aktive og opmærksomme, således at alle, der færdes på SIMAC og til søs, kan udføre deres studie og arbejde i en sikker og tryg hverdag.

Kontaktperson for Embody Safety: Lektor Dorte Olbæk Hansen

Kontaktadresse: Embodysafety@simac.dk

NB: Embody Safety er stadig under opbygning