Flere menupunkter

Sådan søger du ind på maskinmester- skibsofficers- og skibsføreruddannelsen:

Du skal oprette din ansøgning på optagelse.dk og vælge en af uddannelserne:

Professionsbachelor, maskinmester
Professionsbachelor, skibsofficer
Professionsbachelor, skibsfører

Hvis du søger ind på skibsofficers- eller skibsføreruddannelsen, skal du have indgået en uddannelsesaftale med et rederi, inden du opretter ansøgningen. Uddannelsesaftalen skal vedhæftes som bilag til ansøgningen. Maskinmesteruddannelsen kan læses med og uden rederikontrakt.

Søger du ind på maskinmesteruddannelsen uden rederikontrakt, bedes du vedhæfte en personlig, motiveret ansøgning for dit studievalg.

Ansøgningsfristen er 5. juli 2017 kl. 12.00.

Selvom du først er færdig med din gymnasiale uddannelse eller lignende til sommer, kan du sagtens oprette din ansøgning allerede nu. Du kan løbende, og indtil 5. juli kl. 12.00, opdatere din ansøgning på optagelse.dk med eksamensbeviser eller andet dokumentation, som du måske ikke har klar endnu. Hvis du har et eller flere kurser, som måske kan give merit i uddannelsen, er det vigtigt, at du også uploader disse kursusbeviser. Så vurderer SIMAC, om der er fag, du ikke behøver at deltage i. Det kan f.eks. være et førstehjælpskursus, brandkursus, §17 (tidligere §26) kursus o.l.

Eksamensbeviser uploades ofte automatisk til optagelse.dk af dit gymnasium eller lignende. Men det er dit ansvar at sikre, at det er uploaded. Ellers skal du selv sørge for at uploade en kopi inden ansøgningsfristen.

Fredag d. 28. juli 2017 sender SIMAC svar på mail til alle ansøgere.

Sådan søger du ind på SIMACs adgangskursus:

Udfyld ansøgningsskemaet her på hjemmesiden, vedhæft de relevante bilag og send det til mail@simac.dk, eller med posten til:

SIMAC Studieadministrationen
Graaesvej 27
5700 Svendborg

Ansøgningsfristen til adgangskurset er d. 26. juni 2017 kl. 12.00.

Vi forventer at sende svar på ansøgninger til adgangskurset i slutningen af juni måned.